Mandag den 30. januar 2006
Idag har jeg gjort rent ved alle hamsterne og marsvinene. De elsker at komme ned i et rent bur og kaster sig altid over de godter der nu ligger til dem når de kommer ind i buret igen. Marsvinene får sig også en ordentligt løbetur på køkkengulvet imens deres bur bliver renset. Jeg laver små huler og forhindringer med salat og tomater på de strategiske steder så de får rørt sig lidt.
Prås var så glad for at se mig forlede dag, at han sprang sidelæns ud af sit bur, over mod min skulder. Han sigtede dog forkert så jeg var nødt til at gribe ham midt i luften. Fjollede kanin ,hvis det ikke var fordi han godt vil parre hunnerne skulle man tro, han troede, han er et menneske.
Jeg har sat den lille marsvine han unge sammen med sin far, de hygger sig rigtigt godt efter at have fået sagt goddag til hinanden på almindelig marsvinevis. Farmand brummede, pustede sig godt op det første minutstid, og så begyndte han at slikke den lille bagi. Ungen slikkede igen og så var de blevet venner. Nu sidder de sammen og varmer hinanden, og det er tydeligt den lille han er glad for at have fået en ny ven, efter at være blevet fjernet fra sin mor.
Jeg har sat Fleur og Cæsar sammen, forhåbentligt finder de ud af noget positivt den næste måneds tid.

Lørdag den 28. januar 2006
Hamstermor fik 7 unger, de ligger lyserøde og tykke i deres reder nu.
Jeg har fået en hamsterunge tilbage idag fra dem der havde købt den, og det er helt ok. Jeg vil meget hellere have at dyrene kommer tilbage, end at de bor et sted hvor de ikke passer sammen med dem der har købt dem, eller hvor folk evt. ville holde op med at passe dem.
Det er snart forår for min vinterhvide hun hamster er begyndt at skifte tilbage til sommer pels, hun er helt plettet :)
Det er lidt fjollet at have forårs fornemmelser når det er frost grader udenfor, og dog kan jeg mærke dem røre på sig :) jeg får helt lyst til at tænke på små kanin unger igen, men jeg må nok hellere tjekke om kanin hunnerne er af samme mening. Man kan se om en kanin hun er i brunst og klar til parring på flere forskellige måder. De begynder at grave helt vildt i deres strøelse så det ligner et måne landskab, bliver måske lidt gnavne og gider ikke snakke og deres kønsdel hæver lidt og bliver rød/lilla i farven istedet for den normale lyserøde.
En hun kanin kan blive drægtig på et hvilket som helst tidspunkt hvis en parring er gennemført for parringen starter ægløsningen så hannens sæd kan befrugte æggene, men hendes kuld bliver større hvis hun er i brunst. En brunstig hun afviser heller ikke hannen eller bider ham når hun og han bliver sat sammen.

mandag den 23. januar 2006
Hold da helt op! hvor er hamster hunnen Donna tyk den her gang, hun ligner en tennisbold! jeg tror slet ikke jeg tør tælle hvor mange unger der kommer til at være i den rede når ungerne kommer.
Vandet i kaninernes skåle var bundfrossent idag da jeg var nede og give dem mad. Det er utroligt som dyr tilpasser sig, de slikker bare på isen istedet for at drikke almindeligt. Inden jeg slår isen ud af drikkeskålene kan jeg se overfladen er fyldt af kunstfærdige is skulpturer, der hvor de har slikket på isen.

Lørdag den 21. januar 2006
Stakkels lille Skater, en af mine blå hermelin hanner, føler sig vist lidt ensom så han spiser ikke helt så meget som han burde, nu skal jeg så finde ud af hvad jeg vil gøre ved det.
Farverne på de små Gerbil unger kan nu ses. det er 3 lilacs og en enkel spottet lilac unge som er i reden. Tøsen og Fister passer rigtigt godt på dem . Fister virker dog indimellem som om han gerne lige vil have lov til at have ungerne lidt for sig selv. Ind imellem tager han en eller flere af ungerne og flytter dem over I en anden rede som han har lavet til formålet. Han passer rigtigt godt på dem, men han kan altså ikke give dem mælk så Tøsen henter dem altid tilbage i hendes rede igen. Stakkels fister han må da heller aldrig noget ;)

Torsdag den 19. januar 2006
Uha hvor det dog sner i dag :) jeg har givet kaninerne massere af halm og hø så det kan gemme sig i det hvis det bliver for meget for dem :) og givet dobbelt ration gulerødder og foder, hvis jeg ikke skulle kunne komme hjemmefra og ned til dem i morgen, de skal jo helst ikke sulte. Det er ikke til at vide hvor meget sne der ligger i morgen tidligt. Lige nu fra råder politiet alt udkørsel medmindre det er nødstilfælde.

Tirsdag den 17. januar 2006
Min fine lille marsvinepige i chokolade/hvid er død kun 10 dage gammel. Jeg ved ikke hvorfor, hun havde det fint da jeg sagde godnat til dyrene i aftes og i dag lå hun død uden for indgangen til marsvinehuset. Selv om hun var død så hun så lille fin og blød ud som om hun bare sov lidt. Drengene sagde farvel til hende stille og roligt, men de og jeg er alligevel kede af det.
Selv om vi jo godt ved at ind imellem så mister vi nogle af dyreungerne, så er det alligevel ikke rart når det sker. Heldigvis mister vi ikke dyr ret tit.
I går fik de af løvehovederne der trængte til det en tur med kammen. Det var rigtigt hyggeligt lige at få dem ud, nusset lidt og tjekket deres sundhedstilstand grundigt.
Snebold trænger til at få vasket sit hovedet, men det må vente. Det er for varmt inde og for koldt ude til at han kan være indenfor og tørre i flere timer, uden at komme til at fryse helt vildt når han kommer ud igen. Han bliver våd i håret når han drikker fra sin skål og så tørre han sit hoved af i halmen i sit bur, i længden gør det ham beskidt i hovedet :) Jeg har ellers klipper hans snebolds hovedhår ned til et par cm, så det ikke var helt så svært for ham at undgå at blive våd.
Min sorte teddyløvehoved pige unge fik en ordentligt tur med kammen, hun er heldigvis næsten færdig med at fælde baby hårene af så hun ikke skal redes helt så meget. Det er en hel fantastisk følelse at stryge ned over hendes pels når hun er færdig redt. Hun er så blød og varm og sød. Når hun bliver redt sidder hun på mit skød stille og roligt og man kan se hun nyder det. ind imellem rejser hun sig op på bagbenene og nusser mig under hagen som om hun vil sige "tak for hjælpen med pelsen, skal jeg også lige nusse dig lidt ?"
Jeg målte også den japaner tegnede han unges øre. de er kun syv cm lange og vokser nok ikke mere nu. Så både på størrelsen og øre længde, ser det ud til at han kommer til at følge standarten for løvehoved kaniner. Synd han ikke har lidt flere striber og mere manke under hagen.

Søndag den 15. januar 2006
Den fortabte hamster er vendt hjem.. eller rettere jaget ud af sit skjul. Den havde ellers fået lavet sig et hyggeligt mørkt sted at sove nede bag min mands computer, men i dag må den have været mere sulten end sædvanligt, for han hørte den pludseligt nusse rundt og fik den fanget. Det er nu helt rart den ikke løber rundt længere, det er jo trods alt en gnaver.
Kaninerne havde hø dag i går, hvilket betyder at de får alt det hø og halm de vil spise, men ikke nogen kaninpiller. Det lyder måske lidt hårdt, men det er for at jeg vil være helt sikker på at dem der måske ikke er så flittige til at spise deres hø og halm spiser det alligevel.
Der er to grunde til det er meget vigtigt kaniner får deres hø/halm:
1.De skal have slidt deres tænder ned ved tygning så de ikke får tandfejl og kaninpiller har alt for højt næringsindhold i forhold til hvor meget tygning der er ved dem, til at klare det job.
2. Kaniner har brug for meget fiber for at holde deres maver i orden. kaninpiller har heller ikke fiber nok til fuldstændigt at ordne det job.
Derfor skal din kanin eller anden gnaver altid have adgang til hø.

Torsdag den 12. januar 2006
Uha hvor er det bare svært ikke at lade mig friste til at sætte nogle kaniner sammen til parring, men indtil videre har jeg styret mig. Det bliver bare så spændende at gå i gang med min blå hermelin avl. jeg har jo kun haft løvehoved unger før og er spændt på at se forskellen på de forskellige racer :)
Mine hamsterunger vokser sig store og vil gerne have rare nye hjem nu (hint hint ), jeg har fået sat billeder af dem på salgssiden.

Tirsdag den 10. januar 2006
Superzarina har født, to dejlige unger, en dreng og en pige er jeg ret sikker på. De er supersøde og har store øre :)
Der er billeder af ungerne på til salg siden.
Zarinaen har faktisk snydt mig lidt. Jeg troede at Laila Krügers: Tripel-chances, skulle være far til ungerne og først om en uge, men Zarinaen må alligevel have løftet rumpen for Superzar, for jeg er 100% sikker på at ungerne det er hans :) Hun gik nu også sammen med ham før hun kom til Tripel-chances, så fødselstidspunktet passer også med at det er Superzars.
Hamsterungerne hos Donna og Scar vokser sig store og fede. Jeg kan høre dem "snakke" i reden når jeg kommer ind i rummet hvor deres bur står, det er en lidt killinge agtig, sød, pive lyd.
Jeg har indrømmet noget over for mig selv i dag: jeg har alt for mange marsvin til at blive ved med at bruge de små pakker af spåner , så jeg har været ude at hente en kæmpe, meget tung, balle spåner i stedet i dag. Nu må jeg vente og få at se hvor jeg får plads til den henne :/ den fylder temmelig meget.

Mandag den 9. januar 2006
Der er en hamster unge der er sluppet ud.. sikken noget, jeg håber snart den bliver træt af sit eventyr og pænt kravler op i sit bur igen :)
Marsvinet Superzarina er Kæmpestor og jeg tror hun føder i løbet af denne uge eller starten af den næste. jeg er meget spændt på at se hendes og Tripel chances unger. Den lille hvivel unger som Lille Nus fik skal op til Pia fra Hobbydyrene at bo, sammen med Tripelchances. Jeg er rigtig glad for det, for jeg tror de får det godt der.
Cæsar min blå Hermelin kanin han fra Poul Vang, var på udstillingen i Vejle her i weekenden. Han fik 94 points og jeg er bare superglad. Jeg kan næsten ikke vente til foråret med at se hvad Cæsar kan præstere i avl.. tusind tak til Poul for den fine han.
Kira min nye hun løvehoved er faldet meget mere til nu, hun er begyndt at komme hen for at snuse til mig når jeg fodre, det ender nok med at hun også vil kløes mellem ørene før jeg går videre ligesom (næsten) alle mine andre kaniner, det er rigtigt dejligt.

Torsdag den 5. januar 2006
uha hvor er det bare koldt at fodre kaninerne ind imellem :)
I dag var der en rigtig kold vind så jeg frys gevaldigt om fingrene, men kaninerne virkede helt ligeglade. De har en kæmpe bunke halm i deres bure og når det blæser bygger de en hel vold af halm længst fremme i buret så de sidder lunt og i læ inde i buret:)
Hamster ungerne er blevet så hurtigt store, jeg kan slet ikke forstå det, de klatre på alt de kan komme til hele tiden :)
Hamstermor har fået 7 nye små unger i dag. hun er så tørstig den dag hun føder, så hun havde tømt sin vandflaske da jeg kom hjem :)
Mandag den 2. januar 2006
Glædeligt Nytår til jer alle :)
Kaninerne overlevede nytårs aften fint. jeg havde hæftet en presenning foran deres bure inden det blev mørkt så det ikke kunne komme raketter ind i burene ved et uheld og lyden af raketterne ville blive dæmpet lidt. Alle åbningsmekanismer til burene var også lukket inde på den måde, så ingen fylde mennesker som gik forbi haven ville få en pludselig trang til at lege med dyrene.
Marsvineungerne vejer nu 300 gram og flytter ud af deres mors bur. De er så små og kan alligevel allerede parre deres mor det er underligt at tænke på.
Hamsterungerne fiser rundt over det hele og er utroligt dejlige. Alt den energi er utrolig. Hamster mor venter sig igen, så ungerne skal snart flytte hjemmefra.

Torsdag den 29. december 2005
Donna og Scars Campells hamster unger bliver store så utroligt hurtigt, jeg må undre mig over livets mirakel hver eneste gang vi har unger i kaninhulen. Hver eneste dyrearts mirakel er forskelligt. Hamsterungerne bliver født helt små og nøgne men er i løbet af 3 uger gamle nok til at flytte væk fra deres forældre.. det er da fantastisk.
Ellers har det været en dejlig Juletid for hele familien, og vi har meget at være taknemmelige for.
Superzarina min søns marsvin bliver tykkere og tykkere, jeg tror der kommer unger et par uger efter nytår måske lidt før. Det bliver spændende at se de unger, de kan komme til at få alle hår længder der er. Jeg håber på at der kommer nogle hunner denne gang J

Lørdag den 17. december 2005
Lille nus to unger har det helt fint, og sikke nysgerrige de er, deres små snuder har altid travlt med at snuse til alting.
Jeg syntes ikke at lille Nus var så tyk igen da hun ventede sig, men nu da hun har mistet maven kan jeg godt se at hun rent faktisk var kæmpestor.
Donna, min Campells hamster hun har fået sit første kuld unger på 6 stk. (så vidt jeg kunne snige mig til at se) nu er det bare spændende at se om hun kan finde ud af at passe dem, det er altid et sats når et dyr får sit første kuld.
for at hjælpe hende har jeg serveret ekstra meget protein til hende og hendes mand den sidste uges tid. De har fået katte tørkost hver eneste dag i foderet og det er også blevet spist så hun har haft brug for det.
Hendes rede er bygget af en stor bunke køkkenrulle og hun vil ikke have jeg flytter på noget! aldrig har jeg set unger pakket så godt ind før. Hun kunne lige så godt have født dem inde i en tennisbold :)
Engang vil jeg altså lave et bur hvor man kan sætte et spion kamera ind i sådan en rede, så jeg kan se om de sover hele dagen eller hvad de gør Men det bliver nok ikke lige i dag :) eller ved det her kuld...

Torsdag den 15. december
Lille nus har fået sit første kuld marsvineunger her hos mig i dag. Det er de første marsvine unger jeg nogensinde har fået i mit hjem.
Det er blevet til to smukke små unger som allerede render rundt og undersøger alting.
Hvilket mirakel dog livet er! At en unge kan blive født helt færdig som en mini model af dens forældre.
At tænke sig at en marsvine unge kan sidde på sin bagende 15 minutter efter at den er blevet født og klø sig bag øret med bagbenet, mens den ser sig omkring med sådan et "nå sker her så noget spændende eller hvad ?" udtryk i ansigtet.

lille nus og hendes to unger kun 4 timer gamle
Jeg er 98% sikker på at min lille Campells hamster hun, Donna, har små unger i maven. Det er hendes første kuld så det bliver meget spændende at se om hun kan finde ud af at passe dem. Det går tit galt med hamster hunners første kuld.
Jeg håber det går godt så jeg kan få lov til at se små Agenta hamsterunger løbe rundt J.
Jeg er ellers blevet syg (lungebetændelse), så min mor passer kaninerne i den her tid, de står jo nede i hendes have.
Det er rigtigt pænt af hende, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre hvis hun ikke hjalp mig i sådan en situation.
Jeg tænker nok ikke over hvor vigtigt det er for mig med de kaniner til hverdag, men jeg savner virkeligt at komme ned og se til dem.
Spørgsmål som ” trænger ungernes pels mon til at blive redt? Er Kira bange fordi det er en anden der fodre? Og er sår skorpen faldet af Prås næse?” bliver ved med at dukke op i mit hoved.
Stakkels mor modtager opkald fra mig hvor jeg spørger om alle de ting, og hun er ikke engang helt sikker på hvem alle kaninerne er.

Søndag den 11. december 2005
I dag flyttede 3 af Nala’s hun unger hjemmefra.
De skal være kælekaniner ude på en rar gård og bo i stalden sammen med hestene (altså ikke inde ved dem).
De får en masse dejlig plads og halmballer at hoppe op og ned på, så jeg tror de bliver rigtigt glade for deres nye hjem J
Nu håber jeg bare de spilopmagere opføre sig ordentligt i deres nye hjem for de er så nysgerrige de unger Nala har fået den her gang.
Kira er ikke i brunst længere og jeg er ved at lære hende at kende bedre, hun kommer hoppende når jeg skal fodre nu og det er jo et godt tegn, så det ser ud til at vi nok skal blive gode venner.

Fredag den 9. december 2005
I dag flyttede mine to hamster piger hjemmefra. De skal bo hos to andre små piger og være kæle hamstre.
Deres nye ejere er så forsigtige ved dem og gik meget op i at indrette deres bur.
Jeg er rigtigt glad for at de har fået et nyt godt hjem hvor de vil blive passet godt på. Det er altid rart når man er sikker på at ens elskede dyreunger er kommet det rigtige sted hen.
Prås min dværgvædder han havde jo fået et sår på sin næse. Det er blevet rigtigt tykt og mørk så min mand troede Prås havde en kanin høm høm til at sidde fast i næseboret. Det var dog bare sårskorpen som var gået løs og var ved at falde af. Jeg tror faktisk ikke rigtigt man kommer til at kunne se han har haft det sår på næsen, medmindre de hår der vokser ud omkring arret bliver hvide.
På søndag kommer der nogen og ser på Nala’s unger.
Det bliver sjovt at møde den person man har skrevet mail sammen med. Jeg elsker at få sat ansigt på folk J

Mandag den 5. december 2005
Tøsen min svigerindes ørkenrotte er drægtig og de regner med at hun nedkommer inden for en uge. Det bliver spændene at se de små ørkenrotteunger vokser op. Tøsen og Fisters sidste kuld er vokset op til at blive de sødeste ørkenrotter, så vi glæder os til at se det nye kuld.
Jeg tog billeder af Nala’s unger i dag og af mine nye kaniner samt Prins. Jeg syntes min lille prins har udviklet sig så meget siden det sidste billede af ham at der skulle et nyt billede til J

Søndag den 4. december 2005
Prås næse heler ok, selvom såret er så tykt at det hele tiden revner i kanten virker han ikke specielt generet af det. Jeg håber at det bliver ved med at se så fint ud som det gør nu, jeg vil meget nødigt af med ham.
Cæsar er ved at blive rigtigt tam, han kommer hoppene for at blive kløet imellem ørene hver gang jeg åbner lågen til hans bur. Det er så nuttet at se den lille fyr komme hoppene så glad og frisk.
Det er rart når man har været ude ved kaninerne, specielt når de lige har fået nyt halm i bunden og mad. Så sker der så meget inde i burene at jeg knap nok kan følge med.
Halm bliver gravet i flyttet rundt med i munden og spist over hele linien. Kaninerne elsker simpelthen deres halm.
I går gav jeg alle Kaninerne grene fra et pæretræ, for at give dem mulighed for rigtigt at få slebet deres tænder.
Om sommeren får grenene tit lov til at blive liggende til senere, men her om vinteren hvor det meste af de grønt kaninerne får består af lidt kål og gulerødder, kaster de sig over grenene med komplet iver.
Det er utroligt så hurtigt de kan lave selv en tyk gren om til ingenting. Først flår de barken af og spiser den og så kværner de den seje hvide kerne af grenen til det rene ingenting.

Torsdag den 1. december 2005
I dag har jeg købt foder ind til december måned. Min søster hjælper mig fordi jeg ikke selv har bil.
Da vi kom derud havde de kun en pakke med halm tilbage og jeg bruger mindst 4 på en måned så det var jeg lidt trist over. Jeg ved ikke om det var fordi det er december og snart jul, men da vi var ved at pakke bilen kom ejeren af foder forretningen ud og hjalp med at pakke bilen. Pludseligt lå der en sort sæk med an balle halm i oven på læsset J
Jeg er bare super glad for alt det halm, kaninerne elsker at gemme sig i det her om vinteren og det holder dem både tørre og varme.

Onsdag den 30. november 2005
Jeg er bare så spændt. Jeg er helt sikker på at mit marsvin Lille-nus venter sig.
Så vidt jeg kan mærke har hun to små unger i maven, men jeg kan jo mærke forkert, det er jo det første marsvinekuld der bliver født hos mig.
Jeg fodre hende med alle de grøntsager hun kan spise. Massere af rosenkål, broccoli, rød peber, æbler, rucola og alt muligt andet godt. Jeg er så bange for at hun ikke får nok c-vitamin, så hun får alle de vitaminer jeg overhovedet kan presse i hende gennem foderet.
Nala’s unger er ved at blive rigtig store og kan snart komme til nye hjem. Specielt den hvide han er enormt nysgerrig og kontakt søgende. Han minder mig om hans far Suki, som er den mest tålmodige og kælne han jeg har.
Prås min dværgvædder han er kommet til skade i morges. Han har fået en rift på snuden fordi han forsøgte at få hævet sin vandskål ned fra tremmerne den hænger fast på. Jeg håber at han har lært at det er dumt at forsøge på nu, det gør ondt at se hans lille snude med et sår på.
Han var nu vældig god da jeg skulle undersøge hvor slemt det var. Han sad bare lige så stille og kiggede op på mig med hans store brune øjne og slikkede lidt på mine fingre når jeg rørte ved hans mund.
Han er altså en god kanin og jeg glæder mig til at se unger efter ham til foråret.

Den 27. november 2005
Jeg fik sendt en hel stak kaniner af sted her i morges. Alle de voksne jeg ikke selv skal bruge i avlen mere kom af sted.
Det var lidt svært at sige farvel til specielt Snebjerg, men jeg tror hun får det godt der hvor hun kommer hen nu. Hun skal være avlshun af kælekaniner sammen med en fin løvehoved han, og gå et sted med en masse plads at løbe rundt på.
Jeg har også fået 3 nye kaniner, som jeg skal huske at have taget billeder af så de kan komme på mine dyr siden. To blå hermeliner (en han og en hun) som virker lidt sky endnu, og en fin lille løvehovede dame med sort/hvid hollænder tegning som er temmelig nysgerrig J.
Jeg er spændt på hvad de kan levere i avlen her til foråret.

Den 21. november 2005
Der kom to piger på en otte-10 år og bankede på hjemme hos mine forældre i dag. De ville sælge julekort for dyrenes beskyttelse.
Da min mor var færdig med at købe hendes pakke kort, stod pigerne lige så generte, afventende og så på hende. Så min mor spørger” er der ellers noget?” med et smil. Den ene pige siger lidt forsigtigt, at den anden godt vil spørge min mor om noget.
” hvad er det du vil spørge om?”
Piger kigger lidt genert på hende og siger så ” du har så mange Kaniner og jeg har kun en, må jeg ikke købe en af dem? jeg skal bare lige spørge min mor og far om lov”
Det var ret nuttet J
Og jo hun måtte gerne købe en kanin hvis hendes forældre gav lov, så hendes forældre har nok ikke fred i aften for hendes bedende øjne.

Søsser tigger gulerod

Torsdag den 17. november 2005.
Snebjerg er min lille forsigtige kælepot.
Hun kommer altid hen og vil kløes mellem ørene og kan blive helt salig af fryd når man giver hende en ordentlig kløtur. Så ligger hun sig ned og lukker øjnene med ørene hængende ud til siderne og ser bare SÅ afslappet ud J
Hvis hun høre en høj lyd hopper hun baglæns ind i buret, men hun kan ikke modstå sin egen nysgerrighed og kommer straks
springende ud igen for at blive snakket mere med.

Hendes mor er fru Møghe og hendes far min gamle, nu afdøde, han Aslan. Hun er fra deres sidste kuld og skulle have været brugt i avlen, men hendes øre er blevet for lange til det desværre.
Hendes mor og søster er begge utroligt gode mødre så jeg regner også med at hun bliver det.
Hun er til salg, selvom jeg vil komme til at savne hende forfærdeligt det første stykke tid, men hun fortjener et godt kanin liv med en masse kæl, når hun ikke kan få lov til at være avlshun her hos mig.

Mandag den 15. november 2005.
Jeg har fået to nye hamster piger. En beige Campells, og en saphir vinterhvid.
De kommer oppe fra www.hobbydyrene.dk og er bare så søde og smukke.
Jeg er temmelig glad for den beige farve. Hun Campells hamsteren ligner en lille prinsesse i festdragt pga. hendes farve.
Nu skal jeg bare have taget nogle billeder af de to damer og sat ind på siden.
Browneyes unge er 8 uger og klar til at flytte hjemmefra. Jeg er dog lidt i tvivl om hvad jeg skal stille op med hende.
Hun har den hvide snude, men hendes tegning og krop tegner godt. Hendes øre bliver dog nok måske en halv cm for lange.
Jeg kan ikke bestemme mig til om jeg skal beholde hende her og se hvad hun udvikler sig til eller sende hende ud i verden.
Nu får jeg at se hvad der sker.
Min lillesøsters blandingskanin unger burde nok også snart få sig et rart hjem, hvis nogen derude er interesseret :)

Onsdag den 9. november 2005.
Jeg vil lige vise hvordan Prås gør hver gang jeg vil lukke hans bur. Han gør det ligegyldigt hvor længe han har været ude, også hvis jeg har lagt lækre ting at spise til ham inde i buret, inden han kommer tilbage i det igen.
Prås og Suki er så tamme at det er lige før de hellere vil kløes i panden end parre hunnerne. Suki kom rent faktisk engang hen for at blive kløet selv om jeg lige havde sat en hun som var rigtig meget i brunst ind til ham.


Tirsdag den 8. november 2005.
Jeg har klippet superzarina omme ved numsen, så nu er hun superpunkerzarina. Hendes hår blev ved med at filtre samme deromme og hun hader simpelthen at blive børstet når der er filtre. Det er nok det bedste at hun er klippe for vores begges skyld, og selvom hun måske ser lidt sjov ud, så skal hun jo ikke udstilles, så det er jo ligegyldigt.
Nala's unger vokser sig så store og nysgerrige, de kommer hoppende så snart man åbner buret J og kaster sig over gulerødderne med deres små bitte tænder.
Browneyes unge var inde og blive børstet i dag og endnu engang sad jeg og var ked af at hun har den hvide plet på næsen. Jeg må have sagt det højt for pludseligt kom min storesøster med en sort tusch og tegnede den sort på næsen. Stakkels lille pige, nu har hun både en hvid plet på næsen og en sort streg i hovedet.

Søndag den 6. november 2005.
Jeg hentede Blue hjem fra udstillingen i dag, hun havde desværre fået 00 pga. lyse klør, men hvis hun ikke havde haft dem havde hun fået 92,5 point som er ok. Jeg har besluttet at prøve at parre hende med Cæsar til foråret og se om hun avler de lyse klør videre til sine unger.
Ellers var det en god tur og jeg fik hilst på Merete fra www.kaninernesverden.dk, det var rigtigt hyggeligt, vi har ellers kun skrevet mails sammen.
Der var forskellige salgs boder til udstillingen hvor jeg fik købt nogle nye vandskåle til at hænge på bur lågen til vand her i vinter.
Hold da op hvor var der mange flotte kaniner, over 600 forskellige flotte dyr man kunne se på, det er et rent slaraffenland hvis man er lidt kanin tosset. Merete gav mig lov til at holde en af hendes små Hermelin Rex, og de er helt vidunderlige at røre ved og så søde og nysgerrige.

Lørdag den 5. november 2005.
Min kanin er sikkert blevet bedømt nu på udstillingen og jeg kan først komme op og se om den kan blive registreret og med hvor meget i morgen …øvøvøvøvøvøv jeg er bare så spændt J Jeg håber at Blue har opført sig pænt på dommerbordet, hun er ikke særligt glad for at ligge på ryggen, så hun kan godt finde på at vride sig når hun ligger sådan.
Jeg var på torvet i dag og hente grønt til kaninerne.
Jeg henter hver lørdag en pose af forskelligt grønt affald hos den økologiske sælger, som f.eks. er gulerods top, kål blade, selleri top og den slags som folk ikke selv spiser, men kaninerne elsker. De får ellers gulerødder og hø+ piller hver dag fortiden, men jeg tror de keder sig lidt med altid at få det samme, for de kaster sig altid over det grønne de får om lørdagen.
Her om vinteren kan det ellers godt være svært at variere deres grønt ind imellem så der er grønthandlerens affald en god afveksling. Man skal bare passe på med ikke at give dem for meget af f.eks. kål for det kan de få dårlig mave af, men lidt er godt.
Jeg kan også tydeligt mærke at de ikke får så meget grønt når de får serveret deres friskplukkede grene til at få slidt deres tænder på.
Om sommeren gider de tit ikke røre deres grene fordi de får så meget forskelligt grønt, men her om vinteren kaster de sig over dem og makulerer dem ned til det absolutte ingenting, med en fart der gør mig meget glad for at det aldrig er mine fingre de bruger de tænder på J

Torsdag den 3. november 2005.
I morgen skal jeg på min første kanin udstilling hvor jeg selv skal udstille. Jeg har meldt Blue til og håber at hun kan blive registreret her inden hun skal i avl til foråret.
Da jeg var nede og fodre opdagede jeg at Søsser har fået hagepose efter at hun har ventet sit første kuld, øv!
Nala’s unger er ved at blive så store, de er begyndt at nippe til gulerødderne når jeg fodre. Jeg elsker når de kommer i den alder hvor de opdager verden omkring sig.
Laila Krüger kommer forbi i morgen og har hendes han marsvin Triple-chances med som jeg skal låne. Han er en smuk trefarvet han som jeg håber, vil give nogle smukke unger. Hvis jeg bliver glad for ham og en anden ikke kommer først, så køber jeg ham nok.
