Her er mine to dejlige chinchillaer:

 

Jeg har ønsket mig sådan et dyr ligesiden  jeg var en hel lille pige i anden klasse, hvor jeg var til fødselsdag ved en klassekammerart, hvis far opdrættede chinchillaer til pelse. Vi fik lov til at røre ved de små bløde dyr og jeg kan stadigvæk huske fornemmelsen af den bløde pels, som omfavnede mine fingre med den varme hud nedenunder. Det er så dejligt at have fået mine egne nu, som kommer løbende hen og kravler rundt på mig helt frivilligt :)

 

Hunnen hedder  Nalina og er født i juni 2005

Hun er en dejlig dame. Hun sover altid inde i sit hus, men lige indenfor vinduet for tænkt hvis der skete noget spændende hun gik glip af ? Hvis hun tror noget går for sig, eller hun opdager man roder med maden imens hun sover, kommer hendes snude straks ud igennem vinduesåbningen, stærkt vejrende om der er noget godt i luften :)

 

Hannen hedder Buster og er født i 2003

Han er en rigtig dejlig dreng, med så meget mod på livet han tog flytningen fra hans gamle hjem med stoisk ro og har lige fra dag et været kontaktsøgende og kælen. Han springer ud i livet med et gå-på-mod man kun kan beundre.

Hans ynglings soveplads er oven på deres gasbetonsten som han tilsyneladende syntes er helt vildt dejlig :)

 

Da Chinchillaer kan blive rigtigt gamle, regner jeg med at skulle glæde mig over dem hver eneste dag i mange år endnu, og hvem ved, måske sidder der en dag en lille chinchillaunge i buret og kigger på mig med sine store øjne :)

Her bor de så :