Din kanin har brug for frisk vand hver dag, alt det den vil have.
En drikkedunk specielt lavet til kaniner er god til at holde vandet rent og frisk hele tiden.
Ellers kan du købe specielle skåle til at hænge fast på siden af buret hos dyrehandleren.



Kaniner har brug for at have adgang til nyt hø hele tiden for at slibe deres tænder.
Kaninens tænder vokser hele livet og hvis de ikke får slebet deres tænder ved tygning, kan tænderne gro så skævt inde i munden, at din kanin ikke kan spise og dør af sult. 
Hvis du ligger mærke til at din kanin ikke rigtigt spiser, eller at den har en masse smulder af piller inde i munden hele tiden, skal du/I tage den til en dyrlæge som kan klippe dens tænder, eller aflive den alt efter hvad I ønsker.

Hvis I vælger at få dens tænder klippet skal det gøres temmelig tit resten af dens liv og det gør ondt på den og gør den stresset hver gang. At have klippede tænder, svare til at have et kæmpe hul i jeres, fordi der er åbent op til roden af tanden.
Hvis du giver din kanin adgang til frisk hø dagligt og til at tygge grene ind imellem, skulle der dog være en god chance for at det ikke bliver nødvendigt.
Frisk hø lugter godt og støver ikke hvis du ryster det.
Dårligt hø kan give luftvejs infektioner.
Kaniner kan spise grene fra gran, bøg og frugttræer, dog ikke fra stenfrugt træer som kirsebær, blomme og mirabelle, da de indeholder garvesyre som kan give kaninerne tynd mave.

 

 



Som basis foder giver jeg mine kaniner rene kanin piller. De fleste af de gnaverblandinger der er på markedet indeholder alt for meget fedt og for lidt fiber.

Det er slet ikke godt for en kanin at blive tyk.
Kaniner er falske drøvtyggere, hvilket vil sige at de spiser deres nat afføring og tygger den igen, for at få vitaminer nok ud af maden.
Det er ikke uhygiejnisk, og din kanin ville dø hvis den ikke gjorde det.
Hvis din kanin bliver for tyk kan den måske ikke nå afføringen, og bliver så syg af fejl ernæring.
Du skal aldrig give din kanin mere mad end at foder skålen er tom næste dag evt. gamle foder rester smides væk. En kanin spiser som en tommelfinger regel lidt under en dl. karftfoder pr. kg vægt om dagen, resten af maden bør være hø/halm og noget grønt.

 



Din kanin elsker også: gulerødder, mælkebøtter, minimajs, julesalat, skvalderkål eller et stykke æble, det er slik for kaniner
Der må aldrig ligge gamle halvdøde grønt rester i buret, de gære og hvis kaninen spiser dem bliver den måske syg.

 



Mange kaniner kan godt lide at få en saltsten, men det er ikke nødvendigt at give den. så hvis din kanin ikke bruger sin saltsten skal du ikke fortvivle.